Hvad lavede dine forfædre? En rejse ind i fortidens erhverv

Michael Augustesen
Del artiklen:

Har du nogensinde tænkt over, hvordan din tipoldefar eller oldemor tjente til dagen og vejen? Når vi graver ned i vores slægtshistorie, er det ikke kun navnene og fødselsdatoerne, der gør historien levende – det er i høj grad også fortællingen om, hvad de arbejdede med, og hvordan de bidrog til samfundet i deres tid. I dag har de fleste af os jobs, som ikke eksisterede for 100 eller 200 år siden. Vores forfædre levede i en tid, hvor livet var hårdere, arbejdet ofte fysisk krævende, og hvor familiens overlevelse var direkte afhængig af, om man kunne dyrke jorden, mestre et håndværk eller måske sejle ud på havet for at fiske.

Fra husmand til håndværker

Tag for eksempel husmanden. Mange danskere har husmænd blandt deres forfædre. En husmand havde typisk et lille stykke jord, som han dyrkede for at forsørge familien. Ofte arbejdede husmændene også som daglejere for større gårde – de hjalp til i høsten, passede dyrene eller udførte andet forefaldende arbejde. Et andet udbredt erhverv var håndværk. Byens smed, skrædder, skomager eller bødker (en, der lavede tønder) var uundværlig i både landsbyer og købstæder. Disse erhverv gik ofte i arv fra far til søn – et mønster, man tydeligt kan se, når man følger en slægtslinje gennem generationer.

Fiskeren og sømanden

I kystområderne levede mange af havet. Fiskeri var en livsnerve i store dele af Danmark, og familierne byggede ofte små både selv og solgte fangsten på det lokale marked. Var man ikke fisker, kunne man i stedet tage hyre som sømand. Mange danske sømænd sejlede på verdenshavene i 1700- og 1800-tallet, og det kunne betyde år væk fra hjemmet – med store risici, men også eventyr og en indtægt, som familien kunne leve af.

Hvor kan man finde informationer?

Hvis du er blevet nysgerrig efter at finde ud af, hvad dine egne forfædre lavede, er der heldigvis mange kilder, du kan bruge. Her er nogle af de mest oplagte – samt links, så du kan komme i gang:

Folketællinger
Danmark har bevaret folketællinger fra slutningen af 1700-tallet. De kan søges gratis på Dansk Demografisk Database https://ddd.dda.dk/kiplink1.htm eller Arkivalieronline https://www.rigsarkivet.dk/arkivalieronline/  Her kan du ofte se både navn, alder, relationer – og erhverv.

Kirkebøger
Kirkebøger kan indeholde erhvervsoplysninger ved vielser og begravelser. Du finder dem digitalt hos Arkivalieronline https://www.rigsarkivet.dk/arkivalieronline/

Skifteprotokoller og skøde- og panteprotokoller
Skifter kan fortælle, hvad afdøde ejede – ofte et vink om erhvervet. Disse findes typisk via https://www.rigsarkivet.dk/

Lokale arkiver
Lokalarkiver og historiske foreninger kan have gamle protokoller, laugspapirer og fotos. Find dit lokale arkiv via https://danskearkiver.dk/

Få hjælp til at samle historien

At finde oplysningerne er én ting – at samle dem til en spændende fortælling er noget helt andet. Her hos https://www.slaegtenshistorie.dk/ gør vi netop det: Vi hjælper dig med at finde de små detaljer og samle brikkerne, så du ikke bare får et stamtræ, men en levende fortælling om din families liv og arbejde gennem generationer. Vi kan:
Gennemgå folketællinger og kirkebøger for dig
Søge dybt i arkiverne efter erhvervsoplysninger
Skrive din families historie som en personlig bog, du kan dele med børn og børnebørn.

Din families historie fortjener at blive fortalt

Hver familie bærer på historier om slid, håb og små drømme. Ved at kende dine forfædres erhverv, kan du bedre forstå, hvordan din egen families historie er vævet ind i Danmarks historie https://danmarkshistorien.lex.dk/

Vil du have hjælp til at finde dine aners erhverv og få deres historie fortalt?

Kontakt os i dag – vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst. https://www.slaegtenshistorie.dk/kontakt/

Indholdsfortegnelse