Hvordan gik vores forfædre klædt – og hvordan så de egentlig ud? En guide for slægtsforskere

Michael Augustesen
Del artiklen:

Når vi arbejder med slægtsforskning, længes vi ofte efter mere end datoer og navne. Vi vil gerne se vores forfædre for os: Hvordan så de ud? Hvordan gik de klædt? Hvilke farver, materialer og snit omgav deres hverdag? Det er netop disse detaljer, der gør historien levende og skaber forbindelsen mellem fortid og nutid.

Heldigvis findes der mange kilder, der kan hjælpe os med at rekonstruere vores slægtninges udseende – også når der ikke er bevaret fotografier. Her får du en praktisk guide til, hvor du kan lede. Husk også at https://www.slaegtenshistorie.dk/ gerne hjælper dig med dine forfædres tøj og udseende.

Fotografier – mere end blot et ansigt

Fotografier er den mest direkte kilde, men de rummer langt mere end ansigtstræk.

  • Tøj og mode: Kraver, kjolesnit, hatte, frisurer og knapper kan ofte dateres ret præcist. Nationalmuseets billedsamlinger  https://samlinger.natmus.dk/assetbrowse  er et godt sted at starte.
  • Fotografens stempel: Atelierstempler kan tidsbestemme billedet. Brug fx Fotografregistret til at slå fotografen op.
  • Social status: Smykker, poseringer og tøjkvalitet afslører ofte økonomi og selvforståelse.

Et enkelt portræt kan være en hel lille tidskapsel.

Malerier, tegninger og silhuetter

Før fotografiets gennembrud var portrætter forbeholdt de få, men almindelige mennesker kunne også optræde i:

  • Silhuetklip (meget udbredt 1780–1850)
  • Miniatureportrætter
  • Tegninger i familiearkiver
  • Konfirmations- eller bryllupsportrætter

Kunstindeks Danmark giver adgang til mange digitaliserede portrætter.

Beskrivelser i arkiverne – når ordene maler billedet

Selv uden billeder kan du finde detaljerede beskrivelser af dine forfædre.

Militære ruller

Lægdsruller og søruller indeholder ofte:

  • Højde
  • Hår- og øjenfarve
  • Ansigtsform
  • Særlige kendetegn

Findes digitalt på Arkivalieronline.

Fattig- og tugthusprotokoller

Barske kilder, men ofte ekstremt detaljerede:

  • “Lille af vækst”
  • “Brunt krøllet hår”
  • “Iført vadmelsjakke og træsko”

Pasprotokoller Rejsepas fra 1800-tallet indeholder signalementer og findes bl.a. i https://daisy.rigsarkivet.dk/arkivserie_liste?c=&a=&b=rejsepas&d=1&e=2023

Skifteprotokoller – en skattekiste af tekstile spor

Skifteprotokoller er en af de mest undervurderede kilder, når man vil forstå forfædres tøj og fremtoning. Når et dødsbo blev registreret, noterede skriveren ofte hver eneste genstand – og tøj fylder ofte meget.

I skifteprotokoller kan du finde:

  • Detaljerede lister over tøj: “1 sort klædesfrakke”, “2 par uldstrømper”, “1 blå vadmelskjole”.
  • Materialer og kvalitet: Vadmel, klæde, lærred, silke, hør – materialerne afslører både økonomi og status.
  • Farver: Farver var dyre, og en “rød trøje” eller “blå kjole” fortæller om både mode og velstand.
  • Tilbehør: Hatte, forklæder, sjaler, skærf, kniplingskraver, smykker.
  • Fodtøj: Træsko, støvler, sko – ofte med angivelse af slid.

Skifteprotokoller kan også afsløre, om tøjet var hjemmelavet, omsyet eller arvet. Et bo med mange stykker tøj i god stand kan tyde på en velstående husholdning, mens få og slidte genstande fortæller en anden historie. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/geo/geo-collection/18

Tøj som social markør – forstå konteksten

Selv uden direkte beskrivelser kan du komme langt ved at forstå den sociale ramme.

Erhverv

En smed, en gårdmand og en tjenestepige gik ikke klædt ens. Arbejdstøj var praktisk og slidstærkt.

Lokal kultur

Egnsdragter blev brugt langt op i 1800-tallet. Nationalmuseet og lokale museer har gode oversigter over dragter fra fx Fanø, Amager og Læsø. https://www.fotohistorie.com/iklaeligdt-egnsdragter.html

Økonomi Tøj var dyrt. De fleste havde kun få sæt, og meget blev omsyet eller arvet.

Modehistorie – når tiden fortæller historien

Mode er en stærk tidsmarkør. Hvis du kender perioden, kan du ofte indsnævre udseendet.

Eksempler:

  • 1700-tallet: Parykker, knæbukser, kjoler med panniers.
  • 1800–1850: Empirekjoler, høje kraver, mørke frakker.
  • 1850–1900: Krinoliner, turnyrer, moustacher og bowlerhatte.
  • 1900–1940: Kortere kjoler, jakkesæt, arbejdstøj i bomuld og lærred.

Prøv at se her også Europeana Fashion.

Genstande i familien – skjulte spor i skuffer og kister

Gamle dåbskjoler, konfirmationskjoler, uniformer, smykker og broderet linned kan fortælle om både stil, håndværk og status.

Aviser og samtidige beskrivelser

I historiske aviser kan du finde:

  • Efterlysninger med signalement
  • Beskrivelser af brudepar
  • Nekrologer med omtale af udseende
  • Artikler om lokale dragter

Brug Mediestream til at søge i aviser med mere.

Rekonstruktion – når brikkerne samles

Når du har samlet dine kilder, kan du skabe en tekstlig eller visuel rekonstruktion. Det behøver ikke være perfekt – det vigtigste er, at det gør historien levende.

“Jens var en høj mand med lyst hår og blå øjne. Hans hverdagstøj bestod af vadmelsbukser og en mørk frakke, mens hans skifte efterlod en blå klædesvest og et par solide støvler.”

Sådan en beskrivelse giver efterkommere et stærkere bånd til fortiden. https://www.slaegtenshistorie.dk/ hjælper dig gerne med dine forfædres tøj og udseende.

Indholdsfortegnelse