Når man arbejder med slægtsforskning, støder man før eller siden på en oplysning, der vækker både undren og nysgerrighed: En ane opholder sig på en fattiggård. I folketællinger kan der stå “fattiglem”, “almisselem” eller “forsørges af fattigvæsenet”. For nogle kan det give indtryk af social deroute eller personlig ulykke. Men virkeligheden var ofte langt mere nuanceret. Husk at https://www.slaegtenshistorie.dk/ kan hjælpe dig med din slægts historie. Fattiggården var i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en vigtig del af det danske samfunds sociale sikkerhedsnet. Og i slægtsforskningen kan oplysninger om fattigvæsenet give værdifulde indblik i en persons livssituation.
Hvad var en fattiggård?
En fattiggård var en institution, som sognet eller kommunen drev for mennesker, der ikke kunne forsørge sig selv. Det kunne være ældre uden familie, syge, arbejdsløse eller mennesker med handicap.
Fattiggårdene blev især almindelige efter fattigloven af 1803 og senere reformer i 1800-tallet. Formålet var dels at hjælpe de nødlidende, men også at samle dem ét sted, så fattighjælpen kunne administreres og kontrolleres. For mange mennesker var fattiggården derfor sidste udvej. https://da.wikipedia.org/wiki/Fattighus
Hvordan kunne man ende på fattiggården?
Når man finder en ane på fattiggården, skyldes det ofte en eller flere af følgende situationer.
Alder og manglende familie
Den mest almindelige årsag var alderdom. Før folkepensionen blev indført – og selv længe efter – havde mange ældre ingen fast indkomst. Hvis de ikke havde børn, der kunne forsørge dem, eller hvis familien selv var fattig, kunne fattiggården blive løsningen. Først hed det fattighjælp, så kom aldrersrenten 1923 og folkepensionen kom i 1957.
Sygdom eller invaliditet
En sygdom eller ulykke kunne hurtigt ændre et menneskes liv. Hvis en daglejer eller håndværker mistede arbejdsevnen, forsvandt indkomsten samtidig. Uden opsparing eller familiehjælp kunne fattighjælpen blive nødvendig.
Enke eller enkemand med små børn
Dødsfald i familien var en hyppig årsag til fattigdom. Når en forsørger døde, kunne den efterladte stå uden mulighed for at klare økonomien. I nogle tilfælde blev børnene sat i pleje, mens den voksne måtte opholde sig på fattiggården. https://lex.dk/fattigg%C3%A5rd
Arbejdsløshed og dårlige tider
Især i landdistrikterne kunne dårlige høstår eller økonomiske kriser føre til fattigdom. Husmænd, inderster og daglejere levede ofte på kanten af økonomien.
Sociale problemer
I enkelte tilfælde kunne alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller andre sociale problemer føre til ophold på fattiggården.
Hvad betød det socialt?
At modtage fattighjælp havde i 1800-tallet ofte alvorlige konsekvenser. Mange steder mistede man visse borgerlige rettigheder, blandt andet stemmeretten. Der kunne også være krav om at arbejde på fattiggården, hvis man var i stand til det.
Derfor forsøgte mange mennesker at undgå fattighjælpen så længe som muligt. Men det er vigtigt at huske, at ophold på fattiggården ikke nødvendigvis betød, at en person altid havde levet i fattigdom. Mange havde haft et helt almindeligt arbejdsliv, men blev ramt af sygdom, alderdom eller familiemæssige tragedier. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/fattigg%C3%A5rden-var-sidste-udvej
Hvad kan slægtsforskeren finde?
For slægtsforskere kan fattiggårde være en kilde til spændende oplysninger.
Folketællingerne er ofte det første sted, hvor man opdager opholdet. Her kan personen være opført med betegnelser som:
- fattiglem
- almisselem
- forsørges af fattigvæsenet
- opholder sig på fattiggården
Men der findes ofte mange flere oplysninger i arkiverne. Mange af disse kilder kan i dag findes hos Rigsarkivet, hvor en stor del er digitaliseret og tilgængelige for slægtsforskere. https://soeg.rigsarkivet.dk/?s%C3%B8g=fattigg%C3%A5rd&fra=&til=&arkivskaber=&arkivserie=&resultater=20&side=0&eksakt=false&t=1773227586180&tilg%C3%A6ngelighed=
5 arkivkilder der kan fortælle om en ane på fattiggården
Hvis du opdager, at en ane har modtaget fattighjælp eller opholdt sig på en fattiggård, findes der flere arkivkilder, der kan give et langt mere detaljeret billede af personens liv.
1. Fattigprotokoller
Fattigprotokoller er ofte den mest værdifulde kilde. Her registrerede sognet eller kommunen personer, der modtog hjælp fra fattigvæsenet.
I protokollerne kan man finde oplysninger om:
- hvornår personen fik hjælp
- hvorfor hjælpen blev bevilget
- hvor længe hjælpen varede
- familieforhold eller helbred
For slægtsforskere kan disse protokoller give et unikt indblik i en ellers anonym tilværelse.
2. Fattigregnskaber
Fattigregnskaber viser, hvordan pengene i fattigvæsenet blev brugt. Her kan man ofte se præcis, hvad hjælpen bestod af.
Det kunne være:
- penge
- mad
- brændsel
- tøj
- betaling for læge
Hvis en ane optræder flere gange i regnskaberne, kan man nogle gange følge hjælpen over flere år.
3. Fattiggårdsprotokoller
Hvis en person faktisk boede på en fattiggård, kan der findes særlige protokoller for institutionen.
Disse kan indeholde oplysninger om:
- ind- og udskrivning
- alder og fødested
- helbred
- arbejdsopgaver
I nogle tilfælde findes også bemærkninger om personens livssituation.
4. Sogneforstanderskabets protokoller
I 1800-tallet var det ofte sogneforstanderskabet, der besluttede, hvem der kunne få fattighjælp.
I mødeprotokollerne kan man derfor finde:
- ansøgninger om fattighjælp
- diskussioner om konkrete personer
- beslutninger om støtte
Her kan man nogle gange finde forklaringen på, hvorfor en person endte med at få hjælp.
5. Plejebørnsprotokoller
Hvis en familie modtog fattighjælp, kunne børnene i nogle tilfælde blive sat i pleje hos andre familier.
Plejebørnsprotokoller kan derfor vise:
- hvilke børn der blev anbragt
- hvor de blev sendt hen
- betaling til plejefamilien
For slægtsforskere kan disse protokoller forklare, hvorfor et barn pludselig optræder i en anden familie i en folketælling.
En vigtig påmindelse for slægtsforskeren
Når man opdager en ane på fattiggården, er det let at læse historien med nutidens øjne. Men i 1800-tallet var livet langt mere usikkert. Der fandtes ingen moderne velfærdsstat, ingen sygedagpenge og ingen pensionssystemer, som vi kender dem i dag.
Fattiggården var derfor ikke kun et symbol på fattigdom – den var også samfundets måde at sikre, at mennesker ikke blev helt overladt til sig selv.
For slægtsforskeren kan sådanne oplysninger være en stærk påmindelse om, hvor skrøbeligt livet kunne være for tidligere generationer. Bag en kort bemærkning i en folketælling gemmer der sig ofte en dramatisk livshistorie. Og netop disse historier er med til at gøre slægtsforskning levende. Kontakt os hvis du har brug for hjælp https://www.slaegtenshistorie.dk/kontakt/