Natmænd – samfundets udstødte og det beskidte arbejde

Michael Augustesen
Del artiklen:

I det gamle Danmark fandtes en særlig gruppe mennesker, som var uundværlige for samfundets funktion, men som samtidig blev betragtet som urene og socialt underlegne: natmændene. Deres opgaver var essentielle – og frastødende. De tømte latriner, afhentede døde dyr, afstraffede forbrydere og sørgede for oprydning efter henrettelser. Samfundet havde brug for dem, men ville ikke røre ved dem – hverken bogstaveligt eller socialt. www.slaegtenshistorie.dk hjælper dig gerne med dine aner og slægts historie.

Hvem var natmændene?

Begrebet *natmand* (også kaldet rakker, kæltring eller skarnkarl) dækker over personer, der varetog en række lavstatus- og urene opgaver i det førmoderne samfund – især i perioden fra middelalderen og helt op til det 19. århundrede. Deres navn stammer fra det faktum, at de ofte arbejdede om natten, hvor de diskret kunne udføre deres opgaver, uden at vække opsigt eller ubehag hos befolkningen. Natmændene og deres familier udgjorde en slags kaste, som blev betragtet som urene – både fysisk og moralsk. De måtte ofte bo uden for landsbyer og købstæder, deres børn blev drillet eller udelukket fra fællesskabet, og ægteskaber uden for standen var næsten utænkelige.

Arbejdsopgaver – nødvendige men foragtede

Natmændenes opgaver var mange, og selvom de varierede lidt fra egn til egn og over tid, kan de typisk opdeles i følgende: –

Tømning af latriner og dasser: En natmands vigtigste og mest hyppige opgave var at tømme latriner og fjerne menneskeligt affald. Det var et fysisk hårdt og sundhedsfarligt arbejde, som var absolut nødvendigt i en tid uden kloakering.
Fjernelse af døde dyr: Når dyr døde i staldene, på gaderne eller i naturen, var det natmandens opgave at fjerne dem og sørge for destruktion – ofte ved nedgravning eller brænding.
Henrettelser og afstraffelser: I nogle egne stod natmændene også for at afstraffe forbrydere – f.eks. piskning eller stening – og de kunne fungere som bødler ved henrettelser. De parterede og begravede også de henrettede.
Skindarbejde og handel med affaldsprodukter:Nogle natmænd skar skind af døde dyr og forarbejdede det. De kunne også sælge ben, tænder, urin og afføring til forskellige håndværk – eksempelvis til garverier og krudtproduktion.

Social arv og isolation

Natmandsarbejdet gik ofte i arv. Børn af natmænd havde meget ringe muligheder for at bryde ud af den sociale rolle, de var født ind i. I kirkebøger, folketællinger og lægdsruller kan man derfor finde hele natmandsfamilier, hvor faderen, sønnerne og ofte døtrenes mænd også var en del af faget. Staten og kirken opretholdt i mange år et særskilt regelsæt for natmændene. De måtte ikke tage visse erhverv, bo i bestemte områder eller gifte sig uden særlig tilladelse. Der findes eksempler på, at deres børn blev døbt og konfirmeret i særlige ceremonier – uden fysisk kontakt med præsten og med begrænsninger på deltagelse.

Natmænd i slægtsforskningen

Hvis man under sin slægtsforskning støder på betegnelser som “natmand”, “rakker”, “kæltring”, “skarnkarl” eller “bøddel”, er det ofte tegn på tilknytning til dette lavstatusmiljø. Disse oplysninger findes især i:

-Kirkebøger: Her kan man finde dåbs-, vielses- og begravelsesoptegnelser, hvor titler og professioner nævnes.
-Skifteprotokoller og fæsteprotokoller: Disse dokumenter kan give indblik i familiens ejendele og sociale status.
-Lægdsruller: Værnepligtslister kan afsløre, hvordan samfundet klassificerede familiens stilling og bopæl.
-Retsprotokoller: Hvis en natmand var involveret i afstraffelse eller retssager, kan der være noter her.

Et blik på historien – og os selv

Natmændenes historie er ikke kun en fortælling om lort og social udstødelse. Det er også en påmindelse om, hvordan samfundet har opdelt mennesker i værdige og uværdige, nødvendige og usynlige. I dag har vi måske andre måder at marginalisere på – men mønstrene kan genkendes. At finde natmænd i sin slægt er derfor ikke en skamplet – men en mulighed for at forstå de mekanismer, der har formet både vores forfædres liv og vores egne livsvilkår i dag.

Kilder og videre læsning

– Jørn Buch: *Rakkerne – De udstødte i det danske samfund*, Forlaget Buchs, 2006.
– Søren Olrik: *Om natmænd, bøddel og skarpretter i Danmark*, i *Historisk Tidsskrift* 1894.
– Dansk Demografisk Database (DDD): https://www.ddd.dda.dk/ – Arkivalieronline: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/ – Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/ Husk også at www.slaegtenshistorie.dk altid kan hjælpe med din slægtsforskning og din families historie!

Indholdsfortegnelse