i

Fattigvæsen

Michael Augustesen
Del artiklen:

Fattige aner

Mange af os, der slægtsforsker, har nok oplevet at der ud for en ane, opført i en folketælling, står ”forsørges af fattigvæsenet” eller ”fattiglem”. Jeg vil her i dette blogindlæg skrive lidt om fattigvæsenet med mere.

Landsdækkende Fattigvæsen

Allerede i 1708 forsøgte man i Danmark at etablere et landsdækkende fattigvæsen, for at begrænse tiggeriet og sikre, at det kun var de allermest trængende, der fik en understøttelse.

Der blev oprettet en fattigkommission i hvert pastorat, bestående af blandt andet sognefogeden, en gårdmand fra en af de større gårde samt et par såkaldte sognemænd. En sognemand var ”en i sognet hjemmehørende (voksen) mand”.

Understøttelse af de trængende i sognet kunne være f.eks. omgangsforsørgelse, hvor den fattige gik på omgang og fik kost og logi hos bønderne.

Tiggeriet var ligeledes et stort problem, og i en række sogne havde man en Fattigfoged eller Stodderkonge https://denstoredanske.lex.dk/stodderkonge  der skulle jage tiggere ud af sognet. Du kan også læse denne bog ”Betler eller almisselem” af Bente Dahl Hansen og få meget mere viden https://slaegtsbibliotek.dk/929261.pdf

Kommunale Fattiggårde

I 1860érne påbegyndtes opførelse af kommunale fattiggårde for at nedbringe udgifterne til fattigvæsenet.

Svendborg Museum driver Danmarks forsorgsmuseum https://www.svendborgmuseum.dk/om-museet/fattiggardens-historie Jeg vil anbefale alle at besøge museet. Fattiggårdene skulle drives af fattiglemmerne og de skulle principielt være selvforsynende. Der var strenge ordensregler, hvor der blandt andet indgik arbejdstvang. Formålet var at afskrække uværdigt trængende fra at søge hjælp.

Ny Fattiglov

I 1891 kom der en ny Fattiglov, som dog ikke ændrede meget, udover at loven forbød nogle af de gamle forsørgelsesformer, såsom omgangsforsørgelse og bortlicitering af fattige. Loven medførte også at gamle, der var alderdomsunderstøttede og børn, ikke måtte anbringes på fattiggårdene. Du kan læse Fattigloven her https://slaegtsbibliotek.dk/927040.pdf

Kilder

Der kan findes mange kilder, der belyser livet for de af vores forfædre, der havde ophold på en fattiggård.

Kilderne kan f.eks. være forsørgelsesplaner, ordensreglement, spisereglement og dagbog for fattiggården.

I forsørgelsesplanerne kan der findes oplysninger om ”Den Fattiges Trang og Aarsagen dertil, og hidindtil førte Levnet”. Vi kan på den måde komme helt tæt på den stakkel, der var anbragt.

På Daisy som er Rigsarkivets søgemaskine kan du prøve at søge på forsørgelsesplan. Her finder du blandt andet Fattigforsørgelsesplan (1805 – 1868) fra Odense magistrat https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20118379#279793,54174932 der er tilgængelig på nettet. Husk at www.slaegtenshistorie.dk gerne vil hjælpe dig med at finde oplysninger om dine aner.

Indholdsfortegnelse