i

Familiehistorier

Michael Augustesen
Del artiklen:

I alle familier florerer der historier, myter eller fortællinger som ofte er korrekte, men det modsatte ses også at være tilfældet.

Historier

Historier har det i sig, at de bliver bedre og bedre jo flere gange de bliver fortalt. Dette gælder især de historier, der bliver genfortalt fra generation til generation. Historierne går igennem tiden fra ”han var vist fra Tyskland” til ”Han var fra Tyskland”.

Den Østrigske kusk

Et eksempel, som www.slaegtenshistorie.dk havde for nyligt i en sag for en kunde, var fortællingen i familien, at en forfader var kusk, der var kørt fra Østrig med 2 prinsesser. Undervejs blev kusken og den ene prinsesse forelskede, og giftede sig da de kom til Danmark, hvor de fik børn.

Ofte er sådanne historie fortalt, for måske at dække over et barn, der var født uden for ægteskab. I denne sag var dette da også tilfældet. En forfader var rigtig nok kusk, men tilknyttet et gods på Sydsjælland. Han kom aldrig udenlandsk. Han blev derimod udlagt som barnefader til en datter i 1813 men blev ikke gift med moderen.

Skotland

I en anden sag, skulle familien angiveligt stamme fra Skotland. Efternavnet ”Street” lød da også ”Engelsk” så dette kunne da også være rigtigt nok. Sådan forholdt det sig bare ikke. Efternavnet var kommet til slægten fra en forfader, der kom fra Stræt i Vilsted sogn, Aalborg amt og igennem tid ændret til ”Street”. Vidste du for øvrigt, at du kan finde stednavne og i hvilket sogn at stedet er beliggende her http://www.salldata.dk/Sted/

Jeg er mørklødet

www.slaegtenshistorie.dk får også tit henvendelser, hvor det er anført at mange i familien er mørklødede og at det sandsynligvis skyldes indvandring fra Sydeuropa. Ofte er det Spanske soldater, der formodes at være skyld i pigmenteringen hos nulevende. Du kan læse denne artikel og se, at dette i langt de fleste sager ikke var tilfældet https://www.avisen.dk/ingen-spanske-elskovssoldater-i-kolding_69509.aspx

Dansk idrætsmand

I et projekt fra sidste uge, fortalte en kunde, at han var blevet oplyst, at hans oldefar havde været en kendt Dansk idrætsmand, der sågar havde fået en Olympisk medalje. Kunden kunne oplyse fødselsdato og navn på oldefaren samt dennes børn og børnebørn. Et kig i kirkebøgerne på https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/5  ved børnenes fødsler, viste dog, at det ikke var den kendte idrætsmand, der var barnefader, men en mand med fuldstændig samme og lidt specielle navn, der var født 10 år efter idrætsmanden. På grund af forskellige ægteskaber og dertil hørende skilsmisser, var der dog ikke bevaret nogle eksakte oplysninger om idrætsmanden i familien. Kunden var meget overrasket, da idrætsmanden jo var en person, som familien havde set op til, da de fandt ud af at det nok var ham, der var deres oldefar. Det var bare ikke den rigtige. Fødselsdatoen på den person, som familien mente var oldefaren, var fundet på nettet.

Indholdsfortegnelse