i

Folketællinger og mandtal

Michael Augustesen
Del artiklen:
Share on facebook
Share on linkedin
Share on email

Folketællinger som du måske kender

De fleste slægtsforskere har godt kendskab til, og benytter, de Danske folketællinger, som blev foretaget i 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970. 1940 er den sidste folketælling, der er online.

Ansvarlig myndighed for folketællingerne var i begyndelsen det såkaldte ”Rentekammer”. I 1797 overgik ansvaret til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966).

Spring i folketællingerne

Mange slægtsforskere har igennem tiden givet udtryk for at det er svært at slægtsforske i perioden 1801 til 1834, hvor der er et stort spring på 33 år, set i forhold til de næste folketællinger, hvor der kun er spring på 5 og 10 år.

Decentrale mandtalslister og uofficielle folketællinger

Hvis du som slægtsforsker har aner i visse sogne, kan du være heldig, at der er lavet decentrale mandtalslister og uofficielle folketællinger i sognet. Mange kender ikke til disse mandtal, men de er nyttige at kende.

Et eksempel kunne være mandtallet fra 1805 fra Allesø sogn i Odense amt. Mandtallet kan findes her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=178497#178497,30280842

Det er også renskrevet her:
https://dis-danmark.dk/bibliotek/921020.pdf#page=2&zoom=auto,-178,825

Et par eksempler mere, kunne være Mandtallet fra 1822 fra Bringstrup sogn i Sorø amt, der også findes online https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148582#148582,24553856 og ligeledes Mandtal fra Hjembæk sogn, også i 1822 https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=151442#151442,25160738

Mandtallene skal som hovedregel findes i kirkebøgerne og er foretaget af præsten. Vi hos www.slaegtenshistorie.dk benytter meget gerne disse ukendte mandtal ved udarbejdelsen af vores slægtsbøger.

Aner i København

Hvis du har aner i København, så findes der også god trykt litteratur, der kan hjælpe dig. I bogen ”Københavns Huse og Indvaanere efter branden 1728” udgivet af Kjøbenhavns Brandforsikring ”Efter samtidige Fortegnelser af Kjøbenhavns Brandforsikring til Minde om Anledningen til dens Oprettelse”.

I bogen, der nærmest fungerer som et mandtal, gives der for nogle områder af byen, navne på lejere, ejere og størrelsen på husene. Der kan også findes informationer om hvilke pant, der var i de enkelte ejendomme og hvem panthavere var. Så hvis du har aner i København, så bør du straks læse den bog. Bogen kan findes online enten i en sort/hvid udgave eller i farver, her https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?vid=45KBDK_KGL:KGL&docid=alma99121979760805763&lang=da&context=L

Endnu længere tilbage i tiden

Der findes også mandtal, hvor det af skattemæssige årsager, har været nødvendigt at registrere beboerne i en by. Hvis du har aner i f.eks. Randers, er der renskrevet et mandtal fra 1682, 1692, 1717 og 1743. De renskrevne skattemandtal kan findes her: https://www.brejl.dk/vmandtal.html

Hvor kan jeg finde mere

Der er en fin oversigt over folketællinger og mandtal på denne side https://slaegt.dk/kilder/hvor-finder-du/online-kilder-sub/linksamling-folketaellinger-og-mandtal/ Vi hos www.slaegtenshistorie.dk ønsker dig held og lykke med jagten på forfædrene i mandtal og folketællinger.

Indholdsfortegnelse