i

Fotografier

Michael Augustesen
Del artiklen:

At slægtsforske

At slægtsforske indebærer udover tørre facts som navne, datoer og steder også at få indsigt i forfædrenes liv via billeder af personer/gårde.

Folketællinger

I de såkaldte folketællinger, (dog kun folketællingerne fra nyere tid), som du blandt andet kan finde her http://ao.salldata.dk/index.php?type=ft er der ofte anført matrikelnummer ved husstanden, som din forfader var en del af. Ud fra matrikelnummeret og navnet på ejerlavet kan du via https://www.ois.dk/default.aspx finde nuværende adresse på ejendommen. Du kan herefter søge på adressen og måske være heldig at finde et luftfoto af ejendommen.

Luftfotos fra 1954

I maj 1954 blev Danmark i løbet af tre uger, gennemfotograferet af US Air Force med en række amerikanske fly, der tog ca. 43.000 billeder i målestoksforhold 1:10.000 Du kan i dag finde de ca. 43.000 luftfotos på https://map.krak.dk/?c=56.100000,10.350000&z=11&l=historic Du kan sammenligne nutidige kort med kortet fra 1954 ved at benytte slideren i midten af billedet.

Det Kongelige Bibliotek

Et andet spændende sted at gå på opdagelse i luftfotos er Det Kongelige Biblioteks store samling. Hele samlingen er blevet gjort tilgængelig via et projekt kaldet ”Danmark set fra luften – før Google”. Der findes luftfotos fra det meste af Danmark fra perioden 1890-2010. Mange af billederne er fra perioden 1936-1992. Du finder billederne og hjælp her https://www.kb.dk/find-materiale/tjenester/danmark-set-fra-luften#kom-godt-i-gang. i alt findes der i dag i Det Kgl. Biblioteks samlinger 5,2 millioner luftfotoenheder. Der er derfor stor sandsynlighed for, at du kan finde dine forældre, bedsteforældre eller oldeforældres ejendom i samlingen.

Det Kongelige Bibliotek har udover luftfotos også en meget stor samling af billeder af personer, steder og begivenheder. Prøv at se nogle af samlingerne her http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/subject2108/da eller her https://www.kb.dk/find-materiale/samlinger/folkemindesamlingen Et andet sted som også kan anbefales og som indeholder en række billeder er https://arkiv.dk/

Billeder i slægtsbøger

I slægtsbøger udarbejdet af www.slaegtenshistorie.dk  benytter vi meget gerne billeder af personer og ejendomme, da det er med til at gøre bogen levende og læseren får derved et visuelt indtryk af tiden. Udtrykket ”Et billede siger mere end 1000 ord” er ikke helt ved siden af.

Større danske landbrug

Hvis dine forfædre har ejet en gård, kan du måske, udover et billede af gården også finde oplysninger om hvornår der blev indlagt vand, varme eller el samt oplysninger om jordbundsforhold, afgrøder og dyrehold. Disse oplysninger kan du finde i blandt andet bogværket ”Større danske landbrug” af J.J. Hansen. Værket, i 9 bind, blev udgivet i 1930erne. Bøgerne er digitaliserede og kan ses på https://slaegtsbibliotek.dk/

Indholdsfortegnelse