i

Hvordan starter man slægtsforskning?

Michael Augustesen
Del artiklen:
Share on facebook
Share on linkedin
Share on email

Er du nybegynder i slægtsforskning?

Hvis du er nybegynder i slægtsforskning, vil jeg anbefale, at du starter med at tale med de ældste i din familie. Få dem til at fortælle om deres liv, deres forældre og hvilke livsvilkår de er vokset op under.

Det kan også være, at der er en masse gamle billeder på væggene eller i gamle fotoalbum. Det er vigtigt at du får skrevet bagpå billederne med en blyant, hvem det er, der er på billederne.

Når de ældste er væk, er der måske ingen, der ved hvilke personer, der er på billederne.

Du kan finde mange sjove ting

Der kan gemme sig mange sjove detaljer i skuffer og skabe. Hvis du kan få dine ældre familiemedlemmer til at vise dig, hvad de har liggende, er jeg sikker på, at det materiale, som de kan vise, vil medføre livlig snak om gamle dage. Det kan være soldaterbøger, kuponer, rationeringsmærker, et skøde, et skiftedokument eller måske en gammel familiebibel, hvor der ofte er gamle optegnelser om børnefødsler, vielser eller dødsfald.

I et slægtsforskningsprojekt som vi gennemførte for nogle uger siden, fandt vi dette kort, som faktisk er et meget sjovt islæt og selvfølgelig er kommet med i den slægtsbog, som efterfølgende blev udarbejdet.

Jeg har forsøgt at finde oplysninger om ”Foreningen til Kampen mod Urenlighed i Porte og Gadedøre” men har indtil videre ikke fundet noget om denne forening, desværre.

Hvis dine forfædre eller ældre familiemedlemmer har været medlem af en forening, det kan være en sportsforening eller måske en politisk forening, kan det være at der står noget om forfædrene i foreningens medlemsblade. Prøv at kontakte den pågældende forening. Du kan måske også finde oplysninger hos lokalarkivet i det pågældende område. Prøv evt. at se på hjemmesiden https://arkiv.dk/

I min egen familie

I min egen forskning har jeg haft stor glæde af bogværket ”Sjællands fodbold gennem tiderne” fra 1954, hvor alle klubber på Sjælland er medtaget. Jeg vidste at flere familiemedlemmer, som unge, spillede fodbold.

I værket var der fine billeder af familiemedlemmerne, beskrivelser af kampresultater og holdenes placeringer.

Jeg vil dog også anbefale dig, at efter kontrollere de udsagn, som de ældre giver dig. Der kan være fejl i datoer og steder. Det kan skyldes, at den ældre måske ikke husker så godt længere eller at der måske er en familiehemmelighed, der ikke skal frem!

I et slægtsprojekt var jeg ude for, at et navngivet, afdødt mandligt familiemedlem angiveligt skulle være blevet skilt under besættelsen, da konen var ”tyskervenlig”. Det afdøde familiemedlem skulle derefter have været tilknyttet frihedskampen.

Jeg undersøgte sagen i blandt andet Bovrup kartoteket, som er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). I Kartoteket blev udgivet i bogform i tiden efter befrielsen, var det Frihedskæmperen, der stod som medlem. Det var altså ikke hustruen, der var ”tyskervenlig”.

Indholdsfortegnelse