i

Skole

Michael Augustesen
Del artiklen:

Skolegang

Mange af vores forfædre har også gået i skole. Der findes en fin beskrivelse af dansk skolehistorie på https://denstoredanske.lex.dk/dansk_skolehistorie herunder også vigtige årstal i folkeskolens historie.

Trøst-Hansens sognekort

På hjemmesiden www.skolehistorie.dk  kan du se billeder af en række skolelærere. ”Trøst-Hansens sognekort” som billederne er benævnt, er skabt i starten af 1900-tallet og består af 856 sognekort med fotos af præster, lærere, kirker, præstegårde og skoler. Slægtsforskernes Bibliotek https://slaegtsbibliotek.dk/  har gjort kortene søgbare og databasen indeholder navne på 36.748 personer og bygninger. På samme bibliotek kan du også læse om mange skoler. En søgning på ordet ”Skole” gav 10.600 hits. Der er erindrings- og indbydelsesskrifter samt en lang række beskrivelser af skoler i Danmark. Der er tale om et kæmpe stykke arbejde, hvor frivillige hos Slægtsforskernes bibliotek er i gang med at digitalisere indholdet af over 100 flyttekasser.

Skoleprotokoller

https://www.danishfamilysearch.dk/skoler/ kan du finde en lang række skoleprotokoller. På siden er der skrevet: Skoleprotokollerne på denne side indeholder oplysninger om elever i de københavnske skoler fra 1753 og frem. Skoleprotokollerne er gode for slægtsforskere, hvis man har tabt sporet af en familie, der er flyttet meget. Familiens børn vil som regel have gået i skole. I protokollerne kan du finde oplysninger om barnets far og familiens adresse. Projektet for indtastning af skoleprotokollerne køres i samarbejde med Københavns Stadsarkiv. Hvis en af dine forfædre er inden for rammen af specifikationen, så prøv at se, om du er heldig at få kendskab til vedkommendes skolemæssige evner.

Opførsel og Kundskaber

Du kan også få et indtryk af opførsel og kundskaber i kirkebøgerne, når din ane blev konfirmeret, da præsten/degnen i en periode notererede dette. Kirkebøger kan du finde her http://ao.salldata.dk/index.php

Med Ført Pen

I kirkebøgerne kan du, ved blandt andet vielser, se underskrift af en af dine forfædre. Nogle har dog ikke selv kunne skrive deres navn, så der står m.f.p. hvilket betyder Med Ført Pen. Du kan også se forkortelsen anvendt i andre arkivalier/dokumenter, hvor en forfader har skulle underskrive, men ikke selv har været i stand til at skrive sit navn, og en anden derfor har gjort det, på forfaderens vegne.www.slaegtenshistorie.dk benytter ofte oplysninger om forfædres skolegang i vores slægtsbøger. Måske ønsker du også at vi hjælper dig med en slægtsbog?

Elevfoto

https://arkiv.dk kan du finde mange elevbilleder. Prøv at søge på elevbillede. Du kan eksempelvis se dette billede https://arkiv.dk/vis/4374296

Indholdsfortegnelse